Mulighed for samtale/Åndelig medvandring på Korsvej

Der vil blive mulighed for at få en samtale om livet, som det nu engang ser ud for dig lige nu. Udgangspunktet er ikke terapi men medvandring. Vores tilgang er troen på Guds nærvær i alle ting, både glæde og sorg – ikke at han sender ulykker på vores vej, men han er med os i det, vi går igennem. Vi ønsker sammen at lytte til det, der rører sig i den, der kommer til samtalen og sammen lægge mærke til Guds tilstedeværelse i livet – som livet nu engang er.

Keltisk morgenbøn
Keltisk morgenbøn i den store sal på Ådalen eller udenfor hvis vejret tilllader det.
Kommer du op til morgenbønnen, vil du få en smag af keltiske sange og bønner. Den keltiske spiritualitet er både jordnær og himmelvendt.
Helge Maagaard er liturg. Ellers medvirker frivillige Forumdeltager med læsninger og musikledsagelse.

 

Taize Aftensang

Hver aften afrundes dagen med mulighed for at deltage i Taizé aftensang.
Her synger vi de smukke og meditative Taizé sange, som ledes af Ulla Käll, som er kendt fra Korsvejsfestivallen i Norge. Ulla Käll er svensker, bosat i Norge og er konservatorieuddannet musiker.
Hun vil i løbet af Forum-dagene indøve sangene sammen med de sangere og musikere, som melder sig til at deltage i dette.
Taizé aftensang bliver en kombination af sange, tekstlæsning og stilhed og dermed en god mulighed for at afrunde dagen i en meditativ atmosfære.
Hvis du ønsker at være med til at indøve sangene sammen med Ulla Käll, enten som sanger eller musiker må du meget gerne tilkendegive det ved tilmeldingen.