Ådalen
Ådalen ligger i et naturskønt område mellem Fussingø skov og Nørreådalen ved Randers. Her danner en smuk natur de fysiske rammer omkring en drøm af et retrætested: Ådalens Retræte. Retrætelederne Heidi og Johannes Pedersen har været med til at skabe et sted, der formidler nærvær og stilhed, et sted hvor mennesker kan komme for at tage tid til at lytte til sig selv og Gud.

Korsvej Forum 2020 på Ådalens Retræte
Som deltager på Korsvej Forum 2020 vil man opleve et sted, der både rummer en fantastisk udsigt, mulighed for timelange skovtursvandringer i både gran- og løvskov, båltimer og skønne måltider i fællesskab med andre korsvejere. Så tag gerne vandrestøvlerne, solbrillerne, kikkert og musikinstrumenterne med.

Der vil både være plads til refleksion i stilhed, under og efter bibeltimerne, tilbedelse rundt alteret og respons på årets tema i fælles handling, kunstnerisk udfoldelse og i dialog med andre korsvejere.

På årets Korsvej Forum vil der være mulighed for at begynde med et døgns stilleretræte med fokus på årets Forum tema og derefter forsætte ind i Korsvej Forum med plads til både leg, latter og fordybelse.
Responsen på årets bibeltimer lægger både op til at tage fantasien og værktøjskassen med eller lysten til at diskutere med andre.

Det er muligt at overnatte i telt, i campingvogn, på dobbeltværelse (7 stk.) og enkeltværelse (11 stk.). I tilmeldingsmodulet vælger man, på hvilken måde man ønsker at overnatte. Det begrænsede antal værelser betyder dog, at man skal være hurtig ude for at sikre sig en sengeplads.

Mulighed for badning i Fussingø Sø
Fussingø Sø ligger ca. 4 km fra Ådalen og har en fin badebro, hvor man kan gå i vandet fra.

Indkøbsmuligheder
Nærmeste indkøbsmulighed er Rema 1000 i Hornbæk ved Randers (ca. 10km) eller Daglig Brugsen Øster Bjerregrav (ca. 9 km).

Mad – er mere end føden…
Maden er et håndgribeligt tegn på Guds omsorg, hvor vi får energi til livet. Maden præsenterer en mangfoldighed af smag, dufte og farver, som vi kan nyde med glæde. På Korsvejforum spiser vi os mætte i lækker mad, som er tilberedt af gode råvarer. Råvarerne er fortrinsvis økologiske og danske, så vi på den måde prøver at værne om miljøet og skaberværket. Måltiderne er enkle og sunde. Der bliver taget hensyn til særlige behov i forhold til maden f.eks. vegetarer/veganere og folk med allergi, hvis man har givet besked om dette ved tilmelding.

Ådalens Retræte har en fantastisk køkkenchef med mange dejlige retter i støbeskeen. Hun kender de bedste råvarer i området, og hun lukker gerne folk ind i sit køkken, så alle får mulighed for at hjælpe til ved de forskellige måltider.Vi vil dog gerne bede alle om selv at medbringe tage egne tallerkner, bestik og kopper med til årets Korsvej Forum. Har du plads til en klapstol/campingstol vil det også være fint at medbringe.

Affaldssortering
Vi sorterer: madaffald i den hvide spand ved køkkendøren, øvrige skraldebeholdere står ved indgangsdøren til kontorbygning: pap/papir, glas og restaffald m.m.

Oprydning
Vær med til at holde orden og vær sød at rydde op efter dig og sætte ting tilbage, hvor du tog det fra.

TAK for hjælpen!

Transportinformation