Korsvejs styregruppe er det arbejdsfællesskab, der udgør Korsvejs ledelse.
Styregruppens ansvar er at:
- være samlende organ for
korsvejbevægelsens aktiviteter og følge med i aktiviteter, der bærer Korsvejs
navn, og se til, at de er i overensstemmelse med Korsvejs vision, mission og
praksis. - skabe mulighed og rammer for, at
personer i korsvejbevægelsen kan skabe og udvikle aktiviteter. - informere om Korsvejs arbejde gennem
hjemmeside, nyhedsbrev og sociale medier. - varetage foreningens økonomi
- tage ansvar for indkaldelse, planlægning og ledelse af generalforsamlingen.
Det er vigtigt at styregruppen har medlemmer, som både er forpligtet på at a) drifte Korsvej DK som forening og b)
være visionære i forhold til Korsvej-bevægelsens plads i Danmark. Begge opgaver
opleves som lige værdifulde i forhold til at fastholde foreningens værdier og
mål.
Styregruppelederen har ansvar for at indkalde til styregruppemøder samt udsende dagsorden og lede møderne.
Derudover er det nødvendigt at dække følgende roller:
- Økonomiansvarlig (bl.a. samarbejde med
bank, revisor og arrangører af div. korsvej aktiviteter samt betaling af
foreningens faste udgifter f.eks. hjemmesidedomæne) - Hjemmesideansvarlig (drift og nytænkning
af funktion) - Sociale medier og nyhedsbreve
- Kontakt til svensk og norsk korsvej
bevægelser - Netværkere og deltagere ved de
forskellige korsvej arr. - Mødereferater og arkiveringsansvarlig
(inkl. Dataforordningsansvarlig) - Opmuntrer og/eller initiativtagere til og
medarrangører af forskellige Korsvej arrangementer med fokus på de fire
overordnede pejlemærker
Styregruppen holder fire fysiske møder om året og kommunikerer ellers via mail, messenger og pr. telefon.
En fem-personers stor styregruppe er ideel for at opnå den dynamik, der er behov for både at drifte og arbejde visionært med foreningen. Derudover oplever
styregruppen det også som en væsentlig værdi, at gruppen sammensætning både afspejler en geografisk spredning samt gamle og nye ansigter i Korsvej-bevægelsen.
Korsvej DKs styregruppe har siden august 2018 haft fokus på, at Korsvej i Danmark både er kendetegnet af at være en forening med de juridiske rammer, det indebærer, og en bevægelse, hvor initiativet til at fortolke og udleve foreningens værdier og visioner skal komme nede fra græsrødderne.
Korsvej er ikke en menighed i sig selv, men en inspirationskilde til menigheder og samfund i Danmark i forhold til at leve som kristne, der ønsker at fremme fællesskab, enkelthed og retfærdighed.