Praktiske oplysninger

Sted

Ådalen Retræte, Gl. Viborgvej 400, Ålum, 8920 Randers SV

Udover at ankomme i bil er det muligt at ankomme med tog til Randers og bus til Ålum Kirke. Se Bus nr. 73 Midtjyllands Trafik.

 

Retræte- og/eller forumdage

KorsvejForum består af en retrætedel og Forumdage. I alt skabes der en helhed ved at deltage i hele Forum.
Det er også en mulighed at ankomme efter retrætedelen og deltage i Forumdagene eller kun at deltage i retrætedelen.

Retræten er fra søndag d. 5. juli til tirsdag d. 7. juli.

Forumdagene er fra tirsdag d. 7. juli til lørdag d. 11. juli.

 

Fællesskabsgrupper

Alle deltagere bliver en del af en fællesskabsgruppe som består af 6-7 voksne. Gruppen tjener to formål: Dels kommer man til at lære nye at kende, og dels har gruppen dugnadsopgaver i løbet af Forum, det være sig forberedelse af og oprydning efter måltider samt lettere rengøringsopgaver. Fællesskabsgruppen mødes til samtale efter undervisningen samt spiser frokost sammen.

 

Dugnad

Forum skaber vi sammen. Det kaldes på norsk for ’dugnad’ – at arbejde på hinandens glæde! På Forum løfter familiegrupperne en del af de fælles opgaver. Derudover er der individuelle dugnadsopgaver, som bliver beskrevet og sat på ‘dugnadsvæggen’ med en lap – lige til at tage!

 

Indkvartering

Forum giver rig mulighed for at bo i telte i træernes skygge i haven på Ådalen. Der er få shelterpladser til rådighed, og der er mulighed for at komme med campingvogn/camplet. Der er også mulighed for indkvartering på dobbeltværelser, og i begrænset omfang på eneværelse.


Ved ankomst

Kom til dugnadsbordet i spisestuen på Ådalen og få din tøjklemme, som du skriver dit navn på. Samtidigt finder du også ud af, hvem du er i fællesskabsgruppe med, og får anvisning på den indkvartering du har valgt.

 

Tilmelding og betaling

Du kan tilmelde dig her. Betaling sker som bankoverførsel til Middelfart Sparekasse: 0758-3233-598959. Husk at skrive dit navn i meddelelsesfeltet.

Bor du ikke i Danmark, kan du lave en udenlandsk bankoverførsel og få IBAN nr. tilsendt, eller betale kontant på Forum.

 

Spørgsmål

Skriv til kontakt@korsvej.dk