Fordyb dig i korsvejs fire vejvisere

Hvad indebærer det at følge Jesus Kristus i vores tid? I korsvej har kristne fra mange forskellige kirkelige sammenhænge søgt sammen for at lade sig udfordre og inspirere af dette spørgsmål og i fællesskab prøve at finde en retning. Efterhånden har der vist sig fire vejvisere som et udtryk for en kristen helhedstænkning og praksis.

Vejviserne udfordrer. De fortæller om en bevægelse hvor vi søger, bygger, lever og fremmer. De er ikke milepæle, som angiver, hvor langt vi er kommet. De viser retningen.

”Jeg mener ikke, at jeg allerede har opnået dette”, skriver apostelen Paulus, ”men jeg jager efter det, om jeg virkelig kunne gribe det, fordi jeg selv er grebet af Kristus Jesus”.

Første vejviser

Søge Jesus Kristus

I en tid med opbrud og individualisme vil vi sammen søge helheden og helligheden i Kristus.

“Du som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng,”
synger Grundtvig med os.

“Men for os er der kun én Gud, Faderen; fra ham er alle ting, og vi til ham. Og for os er der kun én Herre, Jesus Kristus; ved ham er alle ting; og vi ved ham,” skriver Paulus til menigheden i Korinth (1 Kor 8,6).

Længe før vi har søgt ham, søger han os. For at genrejse vores sande menneskelighed, bøjer menneskesønnen sig ned og møder vores tørst. ”Den, der tørster, skal komme til mig og drikke”, siger Jesus.

At søge ham vil sige, at give ham det dyrebare, vi ejer – vores opmærksomhed. Det er at lytte til hans stemme. I troens ord og i kirkens liv. I alt som lever. I vor næstens ansigt. I hjertets stilhed.

Den, der søger, skal blive fundet. Og den, der bliver fundet af Kristus, bliver forenet med ham i kampen for livet i verden. Der, hvor fællesskab opstår, hvor livet leves enklere og hvor retfærdighed fremmes, der vinder Kristus skikkelse i verden. Der bryder Guds rige frem.

Ønsker du at søge dybere fællesskab med Jesus Kristus, kan du eksempelvis tage på retræte. Find en her.

Anden vejviser

Bygge fællesskab

“Alt virkeligt liv er et møde,” pointerer Martin Buber

“For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv,” skriver Romerbrevet 14,7

Det er i mødet med et “du”, at “jeg” bliver til. Det er gennem mennesker, vi møder, at livet møder os. I barnets leg og venners varme, i kollegers modstand og teenageres protest. Her skabes længselen efter at høre til, blive set, regnet med. Længsel efter at blive taget i favn og selv at favne. At bygge fællesskab er at åbne sig mod hinanden. Det er i fællesskab at vende sig mod det, der er så stort, at det kun kan fattes af mange sammen. Vi bygger det ved at mødes, ved at holde fælles drømme og visioner levende, gennem vilje til forpligtelse.

Fællesskab er også smerte. Ingenting kan blotlægge svagheder, antipartier og sårbarhed som fællesskabet. Derfor befinder vi os mellem behovet for at høre til og vægringen mod smerten i samhørigheden.

Fællesskab bygges i familier og med naboer, i venskaber, på arbejde og i samfundet. I mødet med fremmede og i arbejdet i en god sags tjeneste.

“Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd,” opmuntrer apostlen Johannes os (1 Joh 1,7).

 

Bliv inspireret til at leve mere enkelt

Tredje vejviser

Leve enklere

“Det indre livs naturlige bevægelse går altid i retning af forenkling. Dets kilde er et yderst simpelt udgangspunkt: at holde mig nær ved Gud,” skriver Magnus Malm i ”Under Mandeltræet”.

“Himmeriget ligner en købmand, der søgte efter smukke perler; da han fandt en særlig kostbar perle, gik han hen og solgte, hvad han ejede, og købte perlen,” siger Jesus (Matt 13,45-46).

Vi lever i en overlæsset tid. Vore fodspor på jorden er blevet tunge og store. Vi træder den fattige under fode, tømmer havet og ødelægger jorden. Forbrugerkulturen frier til vores frygt og grådighed. Den æder sig ind i vores selvbillede med sine lokkende drømme. Den fylder vores tid med indtryk og tapper den for nærvær. Vi forføres til at bekende, at det er det, vi ejer, der giver os liv. Vi tror på pengene og trøster os med Gud.

Vi har set løgnen i forbrugerkulturen, hvordan den tærer på de gode relationer, vi er skabt ind i: til Gud, til skaberværket, til medmennesker og til os selv. Vi ser det i overflodens tomhed og i fattigdommens forbandelse, i ensomhed, fremmedgørelse og afmagt.

Enkelthed er en langsom afskalningsproces – rundt om en kerne af glæde. Når skallerne brister, smager det af tab og død. Men den, som mister sit liv, skal vinde det.

Få inspiration til et mere forsvarligt forbrug

Fjerde vejviser

Fremme retfærdighed

“Jeg siger jer i dag, at selv om vi står overfor dagens og morgendagens problemer har jeg alligevel en drøm… Jeg har en drøm om, at denne nation en dag vil rejse sig og leve efter din tros sande budskab: Vi anser disse sandheder som en selvfølgelighed, at alle mennesker er skabt lige,” råber Martin Luther King (tale i 1963).

“Nej den faste, jeg ønsker, er at løse ondskabens lænker og sprænge ågets bånd, at sætte de undertrykte i frihed og bryde hvert åg; ja at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til…” profeterer Esajas (Es 58,6).

Gennem Jesus Kristus bryder Guds rige frem. Dér hvor dette rige breder sig, sættes både fattige og rige i frihed. Dér sker en omfordeling. Dér fremmes ligeværd, retfærdighed og fred. Dér bekæmpes undertrykkende kræfter og systemer. Dér bygges modstrukturer og håb bliver tændt.

Gud kalder os til at kæmpe for retten og imod uretfærdigheden i verden. Det er ikke en kamp, vi skal kæmpe alene. Vi er en del af et fællesskab, som favner to tusind år og alle kontinenter. Guds rige er allerede kommet nær.

 

Engager dig i kampen for verden. Bliv inspireret her.