Vi samler ind til Faros!
På Korsvejforum 2016 vil vi samle ind til Faros.
Faros er en dansk-græsk organisation, som i samarbejde med International Aid Services (IAS) Danmark og en lokal evangelisk kirke hjælper uledsagede mindreårige flygtninge i Athen, Grækenland.
Det anslås, at der er omkring 3.000 uledsagede mindreårige flygtninge i Grækenland. De fleste af disse er fra Afghanistan, Iran og Syrien. De er blandt de mest sårbare i det græske samfund og er udsat for en række fysiske og psykiske belastninger. I Grækenland er der ikke et etableret system til at hjælpe dem.
Faros har et drop-in center i Athen, hvor uledsagede mindreårige flygtningne kommer ind fra gaden. Her kan de føle sig trygge, udvikle venskaber og få hjælp i deres situation.
Faros har en række tilbud til uledsagede mindreårige flygtninge, herunder socialrådgivning, hjælp til husning, maduddeling, fodboldskole, undervisning i engelsk og modersmål samt andre kortere workshops.