St. Bededags-retræte 2021

“Gud i alle ting”

Gud er aldrig langt væk fra en eneste af os. Gud er altid nær os. I ham lever vi, er vi og ånder vi. På denne retræte vil vi rette vores opmærksomhed mod Gud, og søge hans nærvær i det, vi er, og i det, der er omkring os. I ord og bevægelser, i naturen, i musik og bøn, og i stilheden vil vi øve os i at lytte til det, Han kommer til os hver især med.
Retræten foregår i stilhed med indlagte elementer, der tjener til inspiration for temaet, vi samles om. Du kommer til at stifte bekendtskab med bønner fra den keltiske tradition, med Bøn i Bevægelse, meditation med mere. Der er undervejs mulighed for personlig vejledning.

Retræten er et samarbejde mellem Ådalen, Korsvej, og Areopagos.

Ankomst fredag d. 30. april fra kl. 12. Afrejse søndag d. 2. maj kl. 14.

Pris: 1700kr. hvoraf 500kr. betales i depositum

Der er mulighed for at ankomme torsdag d. 29. april fra kl. 17 for en merpris på 500kr. (aftensmad og morgenmad inkluderet). Der vil være fælles aftenandagt og morgenandagt.

Tilmelding: Via Ådalens hjemmeside; TRYK HER

Kontakt: Ådalen Retræte tlf. 4243 5947