Væve sammen – bygge fællesskab i en splittet verden
Er du i gang med at planlægge sommerferien? Der er ’early bird’ priser indtil d. 4. maj.
Korsveifestivalen er en skandinavisk bevægelse. Vi skaber festivalen sammen fordi alle bidrager. Festivalen forholder sig til den tid vi lever i, og det afspejles i programmet.
Tidspunktet er: Tirsdag d. 18. juli til søndag d. 23. juli.
Kom gerne om mandagen, for at få et overblik over dyrskuepladsen, og evt. bidrage med at forberede festivalen. Der er et par timers kørsel fra Larvik/Langesund til Seljord. Der går busser fra Larvik og Oslo.
I år er underviserne norske Sunniva Gylver og sydafrikanske René August. Sunniva har en dansk mor, så hun er til at forstå. Der plejer at være mulighed for simultantolkning ift. engelsk.
Der er forskellige priser alt efter hvordan man ønsker at bo. De fleste bor i telt på området, men man kan også bo på skoler, camping mm. Se mulighederne på tilmeldingsformularen. Når du tilmelder dig, kan du ikke komme videre til betaling, før du har valgt en ’dugnad’ – dit bidrag til Festivalen. Er det ikke let at vælge, er der mulighed for at vælge, at man vælger når man er på Festivalen. Det gør ikke noget, at du ikke kender nogen, for alle bor på ’tun’, en mindre gruppe på 30-40 personer, som man laver aftensmad sammen med hver dag. Man bliver hurtigt en del af en gruppe. Det er altid spændende, hvor mange danskere der er med. Vi har et nationalt møde, som står i programmet.
Du kan læse meget mere om festivalen og melde dig til på den norske Korsvei-hjemmeside her.
Håber vi ses i Seljord.