UGE 4
Jeg er nu i gang med at tilpasse samlingerne mellem korsets lodrette og vandrette del. Det foregår med stemmejern og kølle. Når samlingerne er tætte, borer jeg igennem den øverste del, videre igennem den vandrette del og et stykke ned i den nederste, lodrette del. Jeg sætter en gevindstang igennem hullerne og spænder det sammen med en møtrik i hver ende. Med hjælp fra båndpudseren sliber jeg samlinger, flader og kanter. Jeg sender jeg en venlig tanke til dem, der opfandt den elektriske strøm. – I næste uge må jeg i gang med at lave cirklen.
uge 4 -TORSDAG
GUD I FÆLLESSKABET
Det var på en torsdag, Jesus bad for enhed, og talte om sig selv, Faderen og Helligånden som del af samme fællesskab. Det var også denne dag, Jesus indstiftede den hellige nadver. Derfor beder vi hver torsdag om enhed, fællesskab og hellighed midt i verden.
TAKKEBØN
Vi takker dig, du lysets kilde.
Du har ledt vore forfædre i troen,
ved en skysøjle om dagen og en ildsøjle om natten.
Du vil altid lede dit folk videre.
Vi takker dig, fordi du har ført os så langt.
Lad din godhed strømme over dit folk.
Fader, Søn og Hellig Ånd.
FORBØN
Herre Jesus Kristus,
du bad om, at alle som tror, må være èt.
Må dine kirker glæde sig
over den himmelske nadver.
Må de også kunne være sammen på jorden
i enhedens fællesskab omkring nadverbordet.
Herre Jesus Kristus,
Du kalder os til at elske vores næste.
Må vore lokale menigheder søge
det fælles bedste.
Herre Jesus Kristus,
gennem brød og vin giver du os tegn
på dit nærvær, som forvandler alt det skabte.
Må kunstnere og formidlere
få et glimt af dette nærvær
og vise det, som i et spejl, til verden.
VELSIGNELSE
Vor Herre Jesu Kristi nåde,
Guds kærlighed,
Og Den hellige Ånds samfund
Være med os altid.
Amen.
Fra Ray Simpson : Du er min ø i havet. Keltiske bønner fra Lindisfarne. Forlaget Boedal 2010.